Vi har talt med Anita Wodstrup Madsen, indretningskonsulent og indehaver af Boligstil.dk, om hvad hun har spottet af trends for det nye år.

 

Nøgleordene for boligtrends i 2018 bliver ifølge indretningskonsulent, Anita Wodstrup Madsen:

  • Farver
  • Bløde tekstiler
  • Spændende materialevalg og overflader

indretningskonsulent_anita


Minimalismen er død – lad mig sige det sådan. 2018 bliver året, hvor farver, maksimalisme, håndlavet luksus og funktionalitet kommer til at præge vores indretning, fortæller Anita. Det bliver også en indretning med mere ærlighed og personlighed. Noget Anita ser som en naturlig modreaktion på lang tid med lidt for strømlinede hvide hjem uden så mange dikkedarer.


Farverne

I 2018 kommer vi til at se endnu flere farver. Rød bliver en trendfarve, men ikke den klassiske postkasserøde. Vi vil vælge mere rolige og dybere farver som bordeaux, rosa, okker og brune nuancer.

boligtrends_2018

Bløde tekstiler

Det gør det ikke alene med et par sofapuder. Vi vil vælte os i puder og lækre bløde tekstiler. Det giver varme og tilfører ekstra hygge i hjemmet. Velour fortsætter sin sejrsgang i 2018 – ikke den nervøse velour, men den tunge fede velour på store og små puder. Den lokale virksomhed Houselab har flere bud på lækre puder. Flere vil vove sig ud i tunge velourgardiner i soveværelset, der vil få karakter af luksushotel. I det hele taget vil boligen mange steder blive fornyet med løse tæpper, sengetøj, plaider og puder i mønstre – man vil se art deco stilen vinde frem.

2018_boligtrends

Materialer og overflader

Vi kommer til at turde mere med blanke overflader frem for matte. Elementer der signalere overflod og luksus vil der blive skruet op for – guld, messing, farvet glas, velour samt flere mønstre og store eksotiske planter.


Vi bliver mere modige i vores indretning. Jeg har netop købt et nyt sofabord med helt blanke kakler i lilla og guld til mit sommerhus, fortæller Anita.


sofabord_boligtrends

Summeret op må man konstatere, at der skures op for det varme og personlige udtryk i boligen i 2018.