Mæglerhuset kan nu løfte sløret for et spændende projektsamarbejde med Anne Mette Frost. En dygtig karrierekvinde med en klar filosofi om at skabe kvalitetsboliger med sans for detaljen. Anne Mette står i spidsen for at opføre fire splinternye rækkehuse på Drøvten i Vodskov. De udbydes til salg allerede nu.

Simon_rye_anne_mette

Simon Rye & Anne Mette Frost

Mæglerhuset får fornøjelsen af at sælge de fire rækkehuse, der står færdig senest 1. august 2021. Allerede nu udbydes de til salg, og nøgleordene bliver materialer i høj kvalitet. Tilsæt ydermere en gennemtænkt planløsning, så du er sikret en velfungerende bolig, og så har du opskriften på de nye rækkehuse på Drøvten. En moderne bolig med en fantastisk beliggenhed tæt på Hammer Bakker, byens skole, daginstitutioner, indkøb mv. Boligen ligger nemlig også helt centralt med bare få hundrede meter til byens centrum.

 

En særlig forkærlighed til Vodskov

Anne Mette har altid haft en særlig tilknytning og forkærlighed til Vodskov. Hendes bedsteforældre var blandt de første, der byggede hus på Havstokken. For det ikke skal være løgn var hendes oldefar plantør i Hammer Bakker, og hendes forældre er gift i Vodskov Kirke. Det er med et brændende ønske om at skabe fire fantastiske kvalitetsboliger, at hun står i spidsen for de nyopførte rækkehuse.
De nye ejerboliger er en efterspurgt mangelvare, da størstedelen af de nuværende rækkehuse i Vodskov er udbudt som lejeboliger.

 

”Anne Mette rammer helt sikkert plet med en efterspurgt mangelvare. Hos Mæglerhuset bliver vi ofte kontaktet af kunder, der ønsker at købe rækkehus og derfor ikke leje. Vi er glade for at få ansvaret for at sælge de fire rækkehuse, da Anne Mette uden tvivl står for gennemtænkte løsninger i høj kvalitet,” forklarer Simon Rye, ejendomsmægler og indehaver ved Mæglerhuset

 

Fokus på den velfungerende bolig

Anne Mette har gennem sin erfaring med både at opføre leje- og ejerboliger oparbejdet en forståelse for, hvordan den optimale bolig indrettes. Det skal både være flot og funktionelt! For hende er projektet ikke slut, når nøglen er overdraget. Det handler om, at de nye ejere skal være glade for boligen og føle, at de ikke kunne have indrettet det bedre selv.drøvten_8_plantegning

Rækkehusene er tegnet af Arkitekthuset Vodskov med et moderne og enkelt udtryk med ensidig taghældning med tagpap, ovenlysvinduer og store vinduespartier med masser af lysindfald. Rækkehusene bliver opført i flotte mursten fra Egernsund Tegl, sortmalet træbeklædning samt tagrender og nedløb i sort. Hertil sorte kvalitetsvinduer i træ/alu.

 

Fakta

  • Boligareal: 107 kvm
  • Værelser: 3
  • Pris: 2.395.000 kr.
  • Ejerudgift pr. måned: 2.843 kr.

 

Hvert rækkehus kommer til at indeholde to gode værelser, bryggers, badeværelse og et skønt sydvendt køkkenalrum i åben forbindelse med stuen. Det er dog muligt at etablere et ekstra værelse, så du får tre værelser samt stue, hvis du køber rækkehuset i projektfasen. Derudover er der egen carport og to skure – et ved indgangen og et placeret ved terrassen. På terrassen fungerer skuret ligeledes som en afskærmning mod naboen, så du kan sidde helt ugeneret og privat på terrassen.

Vil du høre nærmere om projektet, og tilmelde dig Mæglerhusets interesseliste, kan Simon Rye kontaktes på tlf. 53 79 00 13 eller på mail: rye@maeglerhuset.dk

 

Læs også