Et køkken findes i alle afskyginger, former og farver. Hvordan ser det perfekte køkken ud for dig? Måske er en køkkenø uundværlig – eller har du altid ønsket dig en granitbordplade til at bryde den minimalistiske stil? Her kan du finde inspiration til dit drømmekøkken. Skulle du forelske dig i et af de flotte køkkener, er det måske til salg. Tag endelig et kig på det spændende udvalg.

 

Rummeligt køkkenalrum med køkkenø og udgang til terrasse 

Et rummeligt køkkenalrum med god plads til at samle hele familien er blevet et must i alle nye huse. Mange nyere køkkener har også en køkkenø og god lofthøjde med akustiklofter. Køkkenalrummet er på mange måder blevet husets samlingspunkt – og ofte med udgang til boligens terrasse.

skelbakken_9

Skelbakken 9 i Hjallerup. Se flere billeder af boligen her.

skelbakken_57.

Skelbakken 57 i Hjallerup. Se flere billeder af boligen her.

 

Stort køkkenalrum med klassisk køkken 

Køkkenalrummet finder du ofte i åben forbindelse til boligens stue. Vinkel-køkkenet er her valgt i et klassisk og tidsløst design med hvide låger. Dertil ses en mørk bordplade og et lyst trægulv. Det må siges at være to fine detaljer, der bryder den minimalistiske stil.

drosselvej_41.

Drosselvej 41 i Vester Hassing. Se flere billeder af boligen her.

 

Lyst køkkenalrum med bordplade i amerikansk valnød

Hjertet af boligen er køkkenalrummet med et godt lysindfald fra begge sider. Køkkenet er valgt i naturmaterialer med lyse trælåger og hertil en kvalitetsbordplade i amerikansk valnød. Der er udgang til terrassen – så igen bliver køkkenalrummet et dejligt og funktionelt opholdsrum. 

gøgeurtvej_13.

Gøgeurtvej 13 i Vodskov. Se flere billeder af boligen her.

 

Samtalekøkken med kogeø 

Opbygningen af det tidsløse køkken fra Kvik får køkkenalrum og stue til at smelte sammen. Der er tale om et sandt samtalekøkken med kogeø, direkte kig til stuen og en smart emhætte, der fungerer som en unik detalje i rummet. 

møllebakken_16.

Møllebakken 16 i Støvring. Se flere billeder af boligen her.

 

Moderne køkken i unik murermestervilla 

Murermestervillaen er kendetegnet ved mange fine detaljer. Her har køkkenalrummet fremtrædende loftbjælker. Køkkenet er valgt i en moderne stil med en bordplade, der matcher de flotte loftbjælker. Den nordiske – og minimalistiske stil smelter sammen til et personligt og ikke mindst indbydende køkken.

pilealle_2

Pilealle 2 i Aabybro. Se flere billeder af boligen her.

 

Vinkelkøkken fra HTH i naturmaterialer 

Her får du et vinkelkøkken med tilhørende højskabe. Der er valgt naturmaterialer, som passer perfekt til husets stil. Køkkenet er fra HTH og er anderledes i forhold til de mange hvide køkkener. Køkkenalrummet fungerer som et hyggeligt opholdsrum, men leder dig også naturligt videre til stuen.

springvandspladsen_8.

Springvandspladsen 8 i Vester Hassing. Se flere billeder af boligen her.

 

Lyst spisekøkken med brede skuffer 

Det lyse spisekøkken er funktionelt med god skabsplads og mange brede skuffer. Køkkenet er fra Kvik og har hvide låger med stålgreb. Hertil er der valgt hårde hvidevarer i rustfri stål, som binder køkkenet godt sammen.

søndermarken_21.

Søndermarken 21 i Vadum. Se flere billeder af boligen her.

 

Smart vinkelkøkken med integreret spiseplads 

Der er leget med detaljerne i køkkenet. Sælger har valgt at skifte lågerne på det originale køkken fra Svane, så det får et hyggeligt og anderledes look. Den integrerede spiseplads er også en unik detalje.

østermarken_177.

Østermarken 177 i Hjallerup. Se flere billeder af boligen her.

 

Køkkenalrum med ovenlysvindue og køkken fra Invita 

Den lyse træbordplade er med til at bryde den klassiske stil i det smarte køkken fra Invita. Lyset er gennemgående fra de sydlige – og nordlige vinduer. Ovenlysvinduet er med til at forstærke det gode lysindfald yderligere. Centrum er køkkenøen – en pæn og på samme tid funktionel løsning.

ledvogtervej_164.

Ledvogtervej 164 i Støvring. Se flere billeder af boligen her.

 

Køkken fra Designa med grebsfrie låger 

Det minimalistiske køkken fra Designa er valgt med grebsfrie låger og hårde hvidevarer i rustfri stål. Det er et populært køkken, som de fleste købere er vilde med. Troldtektloftet med de indbyggede spots er på samme tid en fin detalje, som er med til at give en hyggelig stemning i rummet.

gravensgade_1.

Gravensgade 1 i Hjallerup. Se flere billeder af boligen her.

 

U-formet køkken fra Aubo med spiseplads 

Det U-formede køkken fra Aubo giver mulighed for at have en spiseplads i forbindelse med køkkenet. Den sorte, massive granitbordplade giver et eksklusivt look til det ellers lyse køkken. Bordpladen tilfører køkkenet kant og er på samme tid nem at rengøre. 

gyldenlakvej_21.

Gyldenlakvej 21 i Nørresundby. Se flere billeder af boligen her.

 

Læs også: