Tilbage i februar 2015 slog Mæglerhuset dørene op for første gang med en central beliggenhed i Nørresundby. Sidenhen er der rendt meget vand gennem åen.

 

Mæglerhuset lever af tilfredse kunder

Makkerparret Mads Sørensen og Thomas Skifter Andersen stiftede Mæglerhuset tilbage i 2015. Efterfølgende er Simon Rye også tiltrådt som indehaver. En stærk trio med en klar vision: Mæglerhuset vil have de mest tilfredse kunder.

Vi lever af tilfredse kunder. Takket være deres anbefalinger vælger mange at sælge deres bolig gennem Mæglerhuset. Det er altafgørende, at vi altid yder en fantastisk kundeservice hele vejen igennem,” forklarer indehaver, Mads Sørensen

Fra venstre: Mads Sørensen, Simon Rye og Thomas Skifter Andersen

Fra venstre: Mads Sørensen, Simon Rye og Thomas Skifter Andersen

Hos Mæglerhuset er nordjysk handlekraft hovedingrediensen, men hvad betyder det helt konkret? Det kan lyde finurligt, men det er ganske simpelt. Vi har benene solidt plantet på jorden og taler et sprog, der er til at forstå. Vi er ikke bange for at smøge ærmerne op og tage arbejdshandskerne på – sagt på godt nordjysk. Den mentalitet har medført en kundetilfredshed på 9,8 ud af 10 baseret på over 120 besvarelser*. Og der er ingen grund til ikke at være optimistisk, når vi kigger på boligmarkedet 2020.

 

Tendenserne på boligmarkedet 2020

Hos Mæglerhuset forventer vi, at det lave renteniveau fortsætter, hvilket fortsat gør det attraktivt at eje bolig frem for at leje. Den lave rente gør det ydermere muligt at købe bolig for langt flere købere end tidligere.

Vi forventer, at prisniveauet bliver meget samme niveau som sidste år. Det er dog i endnu højere grad vigtigt at fastsætte realistiske priser på boligerne, så vi fortsat er sikret et sundt boligmarked med en bred køberskare,” fortæller indehaver, Simon Rye

Køberne er generelt klædt godt på i forhold til at kende prisniveauet på boligmarkedet. Det skyldes særligt de mange muligheder for at undersøge markedet via internettet. Som mægler har vi et stort ansvar for at fastsætte en realistisk pris, så vores sælgere har størst mulig chance for at få solgt.

 

Mæglerhuset har høje forventninger til 2020

Hos Mæglerhuset er 2020 allerede godt i gang og heldigvis for det. Forventningerne til det nye år er nemlig tårnhøje.

Team Mæglerhuset

Team Mæglerhuset

Med åbningen af vores nye afdeling i Aalborg, forventer vi at udbygge vores markedsposition yderligere i 2020. De seneste fem år er vores salgstal steget med mere end 50 handler hvert år. Vi håber og forventer, at den tendens fortsætter,” fortæller indehaver, Thomas Skifter Andersen

I løbet af de seneste fem år er vi gået fra to til 18 ildsjæle og fra en til fire butikker. Kunderne kan nu besøge Mæglerhuset i både Nørresundby, Aalborg, Dronninglund og Aabybro.

Vi har formået at opbygge et helt fantastisk team, der hver dag løber stærkere end vi kan tillade os at forvente. Der er ingen tvivl om, at det også er medvirkende til, at vi skiller os ud fra mængden,” forklarer Simon Rye

Vi har en stor ambition om at bibeholde den høje kundetilfredshed. Vores afdeling i Nørresundby, som var den første butik i rækken, er nu tilmed den ejendomsmæglerbutik, der sælger flest boliger i Aalborg Kommune*.

Det er med stor ydmyghed, at vi påtager os titlen, som den ejendomsmæglerbutik, der sælger flest boliger i Aalborg Kommune. Vi er meget bevidste om, at det kræver en stor arbejdsindsats at bevare den stærke markedsposition, men det er bestemt ikke umuligt. Vi vil benytte vores fem års fødselsdag til at sige mange tak til alle vores kunder. Vi havde aldrig klaret det uden jer,” slutter Mads Sørensen

Team_maeglerhuset
* Boligsiden.dk / Find mægler på Aalborg Kommune den 01.02.20 – eksklusiv projektsalg

 

Læs også: