Foråret overraskede os i en grad, så terrasselivet for længst er sat i gang. Og er der noget bedre end at finde en plads i solen? En lille plet hvor hverdagens stress og jag kanhavemoebler glemmes over en god bog eller en snak med naboen, der kigger over hækken.

Vores faste indretningskonsulent fra Boligstil – Anita Wodstrup Madsen – har her samlet nogle tips til, hvordan du kan skabe en skøn ramme for sommeren på terrassen. Kig med og nyd solen og sommeren.

Vi kan have en tendens til ikke at bruge så mange penge på vores havemøbler. Måske fordi vi har tanke på den tidligere mangel på solskin om sommeren. Anita råder os alligevel til ikke at købe for billigt.

 

Terrasse med stil 

En terrasse skal udfylde mange formål, men først og fremmest bør den lægge op til afslapning. For mange betyder det også meget, at terrassen er praktisk og let at holde.

“Det kan også være en god idé at skele lidt til dit hjems indretning, så du på den både kan skabe en sammenhæng og en rød tråd, fortæller Anita og fortsætter: Om du er til nordisk, minimalistisk, rå eller klassisk stil, er det en god idé at holde sig til de møbler og indretningsdetaljer, der er typisk for den gennemgående stilart.”

lounge Er du f.eks. til den nordiske lidt rustikke stil, kan du give havestolene et lækkert skind. Det er især skønt, når sommeraftenerne ikke længere er så varme. Holder du af det minimalistiske, kan helt sorte og kantede urtepotteskjulere understrege den stil. Til den klassiske stil med hvide træmøbler, er blå og grønne toner ofte en god idé til at skabe ekstra stemning og lidt kontrast. En ting gælder alle stilarter:

“Planter, planter, planter. Der er intet som planter, der kan give stemning og skabe den rette oase på terrassen,” understreger Anita.

 

5 tips til din terrasse:

  • Det rustikke nordiske look får du med rå træmøbler i naturens egne farver kombineret med krukker i f.eks. beton.
  • Til den klassiske sommerhusstil hører hvide havemøbler, lerkrukker med planter med blomster på – f.eks. roser eller pelargonier.
  • Har du plads til bløde loungemøbler på din terrasse, får du skabt en ekstra stue om sommeren.
  • Genbrug er også værd at huske på terrassen. Er du til gamle træborde, er det smukt med afskallet maling til enten spisebord eller plantebord.
  • Brug penge på havemøbler, der holder, og husk at tænke over opbevaringspladsen i vinterhalvåret.

nordisk_terrasse

Billeder er fra Skagerak.dk.